De 6 pejlemærker for Valdes Børnehus

Valdes Børnehus er en integreret institution med 21 vuggestuepladser og 48 børnehavepladser. Vuggestuen har til huse i Valdemarsgade 27 med tilhørende legeplads. Børnehaven har opsamling i Valdemarsgade 47 og kører hver dag til Kobbelvænget i Brønshøj.

 

Vores overordnede vision for Valdes Børnehus er at skabe et læringsmiljø for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde.

 

Samtidigt lægger vi vægt på, at børnene dannes både i byen på Vesterbro og i naturen med friluftsliv i Utterslevmose.

 

Indholdsfortegnelse

Sociale relationer. 1

Inklusion og fællesskab. 2

Sprogindsatsen. 3

Forældresamarbejde. 3

Sammenhæng og overgange. 4

Overgang fra vuggestue til børnehave. 5

Overgang fra børnehaven til Skole/KKFO.. 6

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis. 6

 

Sociale relationer

Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse.

 

Vuggestuen er delt op i Stjernestuen for de mindste (1-årige børn) og Månestuen for de største (2- årige børn). Børnehaven er delt op i Grøn og Blå Stue med hver 24 børn (3-6 årige børn).

 

Når et barn starter i Valdes Børnehus, er det vores mål, at barnet får en positiv modtagelse hver dag, sådan at hjem og institution kommer til at hænge sammen for barnet. Vi kan få den optimale kontakt med barnet, når vi af forældrene bliver opdateret på de væsentlige områder i barnets liv. Jo mere vi ved om barnet og dets hverdag, jo bedre kan vi være med til at skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø.

Aldersopdelingen i vuggestuen betyder, at vi med de mindste børn har mulighed for, at give børnene en blid overgang fra hjem til institution.

 

På personalets ugentlige stuemøder – både i vuggestuen og børnehaven, er det vores mål, at gennemgå alle børn, for på den måde at holde fokus på det enkelte barns behov. 2 gange om året udfyldes Københavns kommunes trivselsundersøgelse TOPI af hver enkelt fastansatte medarbejder på den enkelte stue. Hvis der er noget særligt, der skal tages hånd om – både hos barnet og i familien, udarbejdes der skriftligt en handleplan ved brug af SMITTE metoden med inddragelse af forældrene.

 

Inklusion og fællesskab

Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er centrale.

 

Vi arbejder ud fra den anerkendende pædagogik, hvor alle børn bliver anerkendt ud fra deres egne kompetencer, hvad de kan bidrage med og ud fra hvem de er.

 

Vi deler børnene op i mindre grupper, både fordi det giver ro til større fordybelse, men også for at – vi pædagoger- kan støtte op om de relationer, der dannes mellem børnene.

 

Vores mål er, at alle børn skal accepteres i fællesskabet, og vi giver børnene forskellige muligheder for at blive inddraget i fællesskabet. F.eks. gennem rytmik i vuggestuen og den faste samling i børnehaven kan vi give børnene en fællesskabsfølelse, da det er noget, de er med til at skabe.

 

Gennem det musikalske samvær i rytmikken og samlingen lærer børnene at se, afspejle og interagere med andre børn. De øver sig i at lytte og give plads til hinanden. De oplever og udvikler en følelse af ” jeg kan – jeg tør” og det er med til give dem større selvtillid og selvværd.

 

Sprogindsatsen

Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog.

 

I Valdes Børnehus har vi 2 sprogansvarlige pædagoger. På personalemøderne i både vuggestuen og børnehaven er sproget et fast punkt på dagsordenen.

 

Vi støtter børns sprogtilegnelse ud fra de 10 understøttende sprogstrategier:

 

  1. Følg barnets interesse.

  2. Brug åbne spørgsmål.

  3. Vent på barnets svar.

  4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger.

  5. Hjælp barnet med at sætte ord på.

  6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen.

  7. Relater til noget, barnet kender.

  8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen.

  9. Ret ikke barnets fejl.

  10.  Leg med sproget, når det er muligt.

     

Alle børn i Valdes Børnehus sprogtestet, når de er 3 og 5 år og ellers der imellem efter behov. Dette gøres gennem Kbh. Barn.

 

Forældresamarbejde

Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab.

 

I praksis ses forældresamarbejdet / partnerskabet som en uvurderlig måde for os pædagoger, at lære barnet at kende på. Vi ser det som en styrke, at vide så meget som muligt, om barnet / familien for at opnå den bedst mulige hverdag for begge parter.

 

Vores mål er at skabe den gode dialog med forældrene, omkring deres barns velbefindende, trivsel og udvikling både individuelt og i børnegruppen. Vi har også som mål, at indkøringsprocessen skal være tryg for både barn og forældre, og vægter derfor samtaler, sms og eventuelle opfølgningssamtaler, som en det af samarbejdet.

 

For at styrke den gode dialog med forældrene bruger vi i det daglige ’Kbh.barn’ som kommunikationsmedie. Her kan man skrive dagens dagbog, fælles beskeder og lægger fotos fra daglig dagen i Valdes Børnehus.

 

Som en del af samarbejdet afholder vi 1 forældremøde årligt, hvor vi har valg til bestyrelsen. Vi har i samarbejde med forældrebestyrelsen haft forskellige foredragsholdere på dette møde, f.eks. om børn og søvn, børn og IT mm.

 

Hver stue holder 2 gange om året ”fyraftensforældremøder”, hvor der inviteres til dialog mellem forældre og pædagoger på de enkelte stuer.

 

Hvert år holder vi forårsfest, sensommer fest og ikke mindst julefest, hvor vi inviterer forældre og søskende. Vuggestuen holder festerne i Valdemarsgade og Børnehaven i Kobbelvænget.

 

Sammenhæng og overgange

Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang.

 

I overgangen fra hjem til vuggestue er det vores mål at skabe en så blid overgang fra hjem til institution som muligt. Vores mål er ligeledes at mindske utryghed og skabe sammenhæng for barnet og familien.

 

Vi begynder med en forsamtale, inden barnet starter, mellem barnets primære pædagog og familien. Her lærer man hinanden lidt at kende: familien fortæller om deres barn og deres historie – her kan være ting i forbindelse med f.eks. graviditet og fødsel, der kan være vigtige for os at vide for bedre at kunne forstå familien og barnet – og primærpædagogen fortæller om vuggestuen, især Stjernestuen, hvad vi kan tilbyde, og hvad det betyder nu og på sigt, at barnet er en del af en gruppe.

 

Der er stor forskel på, om barnet har været passet før af familie, dagpleje el. lign. eller om det er første gang – og vi tilrettelægger sammen med familien en indkøring ud fra det enkelte barn og familiens situation. I indkøringen snakker vi hver dag med forældrene om, hvordan det er gået – og ud fra det, hvad det er hensigtsmæssigt at gøre næste dag. Vi snakker meget med forældrene – og opfordrer dem til at skrive relevante informationer i vores stuebog – for jo mere vi ved om barnet, jo bedre kan vi forstå og tolke dets signaler. Vi anvender også sms´er, billede og tekst, så forældrene kan følge lidt med i, hvordan det går.

 

Vi opfordrer forældrene til at lave en lille billedbog med billeder af barnets familie, venner, kæledyr – alle dem der er vigtige for barnet – også med det formål at skabe sammenhæng for barnet, så vi sammen kan snakke om de personer, der er vigtigst for barnet.

 

Overgangen fra Stjernestuen til Månestuen er en stille og rolig proces over tid, og vores mål er, at de 2 stuer i samarbejde med barnets forældre, skaber en tryg og god overgang for barnet og forældrene.

 

Når der bliver en plads på Månestuen er det ikke nødvendigvis det ældste barn på Stjernestuen, men det barn, der er mest parat til nye udfordringer, der flytter derind. Barnet har op til flytningen været på besøg, været inviteret ind og spise, med ud at lege eller måske med til rytmik. Barnet er også et stykke tid forinden, rykket fra at sove i krybbe til at sove sammen med Månestuen på madrasser i soverummet. Barnet kender Månestuens voksne rigtig godt – og kommer jo også ind til mange børn, som barnet har gået sammen med på Stjernestuen.

 

Barnets forældre tilbydes en konsultation med en pædagog fra hver stue i forbindelse med flytningen. Her snakker vi bl.a.om, hvordan Månestuen arbejder med selvhjulpenhed for at forberede børnene til børnehavelivet – og hvordan forældrene også kan hjælpe børnene på vej.

 

Overgang fra vuggestue til børnehave

Overgangen fra vuggestue til børnehave forberedes i god tid. Allerførst inviteres barnet og familien, ofte sammen med et par af vennerne fra Månestuen, på besøg en dag i børnehaven for at se de fysiske rammer og alt det, som børnehaven kan tilbyde.

 

I Valdes Børnehus forsøger vi også at tage hensyn til det enkelte barns udvikling, parathed, modenhed og venskaber ved overgang til børnehaven. 

 

Et par måneder før børnehavestart begynder barnet så at komme med en voksen fra Månestuen - og måske et par af vennerne – på besøg i børnehaven en fast ugedag, hvor man kører frem og tilbage med børnehavens bus. I børnehaven møder børnene gamle venner fra vuggestuen samt medarbejdere, der ind imellem arbejder i vuggestuen. Efterhånden som barnet har været på besøg en del gange overtages omsorgen mere og mere af den primære person, som barnet vil få i børnehaven.

 

Målet med ovenstående forløb er, at overgangen mellem vuggestue og børnehave skal være overskuelig og tryg for både barn og forældre. Vi har arbejdet meget med denne overgang, da det kræver en ekstra indsats, når institutionens afdelinger er på 3 forskellige matrikler. Derfor har vi evalueret løbende og tilrettet forløbet mange gange i de snart 4 år Valdes Børnehus har eksisteret for at skabe den optimale sammenhæng for barn og forældre.

 

Overgang fra børnehaven til Skole/KKFO

For at udvikle børnenes skoleparathed, kaldes de kommende skolebørn for ”skolegruppen” fra januar måned. Det betyder at aktiviteter og projekter i større grad rettes mod de kompetencer som skolen efterlyser. Nemlig de sociale og personlige kompetencer.

 

Vi arbejder med at styrke børnenes (positive) tilgang til nye udfordringer igennem italesættelse af, at man jo ikke kan noget nyt endnu, hvis man aldrig har prøvet det.

Lignende retorik bruges af de voksne gennem de givne projekter.

 

Samtidig har børnene en forventning til at skulle starte i skole, og en interesse som oftest knytter sig til traditionel læring så som tal, bogstaver, små engelske ord osv.

Det er vigtig at knytte børnenes interesse og dermed inddrage dem i udformningen af projekterne, for på den måde også at styrke deres selvværd.

 

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg ag metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold.

 

I Valdes Børnehus har vi valgt at bruge Visuel pædagogisk tilrettelæggelse og Visuel pædagogisk refleksion.  Metoden er lavet ud fra De nye styrkede læreplaner, som Folketinget har besluttet i 2017 og som træder i kraft sommeren 2018.

 

Det visuelle værktøj består af et træ med grene for de enkelte læreplanstemaer. På hver af læreplanstemagrenene er der et antal kviste, der svarer til den styrkede læreplans underpunkter. På kvistene er der blade, som symboliserer de pædagogiske aktiviteter, som det pædagogiske personale kan tilrettelægge, således at børnenes læring, trivsel og udvikling kommer alle læreplanstemaer igennem under samme tema.

 

Den pædagogiske refleksion udvikler og skaber sammenhæng mellem den pædagogiske læreplan og praksis. Den faglige refleksion sker på grundlag af praksisfortællinger om en af aktiviteterne fra læreplanstræet.

 

Praksisfortællingen skrives ind i værktøjet, kort og umiddelbart. I den faglige refleksion er valget af perspektiver afgørende for, hvad der opleves.  Ved en systematisk refleksion og evaluering kommer der inspiration til konkret forbedring af næste praksis. Hvad er det bedste vi kan tage med videre i forhold til det valgte perspektiv.

 

Dokumentationsmetoden ’Refleksionsbladet’, som er udarbejdet af Frederik Blichfeldt & Peter Rod (læreplanstræet.dk), er taget i brug efter personaledag i november 2017.